KAST AF HVOR BAKKEN ER FOR BRAT!

Kneiken brat,
Hesten mat,
Lasset svært,
Hesten staaer,
kan ei længer,
Øret hænger
Svangen gaaer.

Kast da af
under Bakken!
Gud, som gav
Liv til Blakken,
Dig udstyred,
stolte Mand,
med Forstand
til at maale
hvad vel Dyret
magter taale,
samt et Hjerte
til at dele
Dyrets smærte
under Mæle.
Mangler dette,
bør man sætte
Dyrets Herre,
ei hans Hest,
for en Kjærre
som et Best.

Lad saa trække
Kneiken op!
Svøpen dække
til hans Krop!
Han, som Hjerte
eller Tanke
ikke har
for den Smerte
Dyret bar,
bør man banke
ubeskaaret
med Gevalt,
og i Saaret
Sprænge Salt.
Da kanhænde
Han erkjende
vil sin uret,
så han troer,
at det dumme
Kreaturet
er hans stumme
Halvebro`r.

Dumme Knægt!
tør kanskee
enda lee,
som om Sligt
kun var Digt
uden Vægt?
Veed du vist
da, om hist
ikke Resten,
du mishandlet
ugudfrygtig
saa af Hesten,
plutselig
viser sig
omforvandlet
til en dygtig
Kjørekarl,
mens det Sind,
som du har,
og Gemyttet
ind er flyttet
i hans Skind?
Magten holder
strengen Dom.
Begges Roller
skiftet om:
Du i Stakkel
af en Hest
ifra Bukken
gjør din Mukken,
Stønnen, Tampen,

Sveden, Dampen
kun til Blæst.

Fort afsted!
Pidsken smelder.
Gudbevares!
Nei, der spares
ei dermed, ikke fares
varlig ved.
Just, hvor hvide
Skyers Skraaning
steilest hælder,
maa du slide
just som Blakken,
Stakkels, sled
her i Bakken
ved min Vaaning,
som du veed.

Dette diktet er skrevet av Henrik Wergeland, (1808-1845) han var opptatt av rettferdighet både for mennesker og dyr. Begynte å skrive dikt allerede som 9-åring.
Mest kjent for sitt dikt “Til min Gyldenlak” som han skrev på sitt dødsleie, bare 37 år gammel.
Døde av tuberkulose.
Skrev over 70 verk.
Kilde: Fidjestøl m.fl.
“Norsk litteratr i tusen år”
Cappelen 1996.

Var politisk aktivist, meget opptatt av dyrevern, så all dyremishandlingen som var, hengte opp et skriv på butikken hvor han manet til å behandle dyrene bedre. (Min kommentar)

Vist 439 ganger. Følges av 2 personer.

Kommentarer

Velsigne Henrik Wergeland for hans ømme hjerte for dyr, blomster og mennesker! Sterkt dikt også i dag!

På Fjellveien i Bergen, en bratt kneik oppover Fløifjellet, står det en gammel vannpost med skiltet “HUSK AT HESTEN TRENGER HVILE”. Selv om hestene ikke lenger strever seg oppover Fjellveien med tunge lass, ble vannposten og skiltet nylig satt i stand, som et minnesmerke over alle de firbeinte sliterne. Helt tydelig at mange hestekjørere trengte en påminnelse! Wergeland gjorde en foregangsinnsats for dyrevelferd, det skal han ha stor ære for!

Ja, du kan så si, Ranveig. Bra at noen talte for rettferdighet i en tid da det var mye urett både mot dyr og mennesker…Klarte så vidt å lese “Til min gyldenlak”, fikk klump i halsen.

Han er virkelig stor, men språket/stilen gjør kanskje at han ikke lenger leses så mye som han burde. De verdier han sto for er helt universelle, og så klok som han var! Har fått mang en aha-opplevelse av hans dikt i tunge stunder (f.eks. Klag ikke under stjernene på mangel av lyse punkter i ditt liv …)

Det finnes kanskje oversettelser til et mer moderne språk, jeg vet ikke…, men at han var stor, ja det er jeg helt enig i, Ranveig.

Personlig liker jeg selvsagt hans opprinnelige stil best, men de unge har muligens et annet syn på det. Og jeg har sett moderniserte utgaver av diktene hans også.

Så de finnes? Skal sannelig låne av ham på biblioteket! :))

Annonse

Nye bilder